Det trælse ved mange teknologiske eller elektroniske produkter er, at de kræver vedligeholdelse. Både biler, knallerter og sågar smartphones kræver en eller to opdateringer i ny og næ – og det er bare træls. Også almindelige græsslåmaskiner kræver vedligeholdelse, ligesom mange andre maskiner også gør. Eksempelvis skal man jævnligt tjekke benzinforbruget, rense luftfilteret og sørge for at de skærende dele, som klingen eller pladen, er skarpe. Klingen eller pladen skal for eksempel slibes, rettes eller nogle gange endda udskiftes. Hvis du ikke vedligeholder din græsslåmaskine jævnligt, kan det påvirke levetiden på den. Igen vil du ikke opleve samme problem med robotplæneklipperen. Det kræver højst en opdatering som vi er vant til fra vores mobiltelefoner, og nogle modeller kan endda klare opdateringen helt automatisk. Ellers kører den stille og roligt på sin plads og lader op til næste tur.
En robotplæneklipper har dog rigtig godt af at blive gået igennem en gang om året, hvor den bliver vasket og renset. Alt efter størrelsen på din græsplæne, skal knivene også skiftes fra tid til anden. Om efteråret, når græsset holder op med at gro, bør robotplæneklipperen tages indenfor og opbevares hen over vinteren. Det er også vigtigt at man husker at oplade batteriet et par gange hen over vinteren. På den måde forlænger man levetiden på både robotplæneklipper og batteri.
Dinrobot.dk tilbyder at opbevare din robotplæneklipper på vores ”Robot Hotel” om vinteren, hvor vi samtidig skifter knive, gennemgår og servicere din robotplæneklipper.
Se mere om service her