Vi gennemgår haven med dig
Det er vigtigt du er hjemme når vi kommer for at montere og installere din nye robotplæneklipper. Sammen gennemgår vi din have og planlægger monteringen, for at sikre dig den bedst mulige udnyttelse af din nye robotplæneklipper.
Vi vælger den optimale placering af ladestationen og aftaler hvor maskinen skal køre.
Vi nedfræser kabel
Afgrænsningskablet som robotplæneklipperen navigerer efter, fræses 4-6 cm. ned i plænen.
Der indgår omkransning af max. 3 faste forhindringer i standardmonteringen.
Regulære forhindringer som træer, lampesokler, flagstænger, mv. som robotplæneklipperen let kan undvige, vil ikke blive omkranset.
Vi monterer ladestation
Vi monterer ladestationen i kanten af din græsplæne.
Vi skal have adgang til en 230 V stikkontakt på matriklen max. 5 meter fra ladestationens ønskede placering. En forlængerledning er i første omgang tilstrækkeligt.
Ønsker du at ladestationen skal monteres på fliser eller udenfor græsplænen, skal dette oplyses forud for den aftalte installationsdato. Vær opmærksom på at montering af ladestationen på fliser eller udenfor græsplænen, medfører en meromkostning.
Vi konfigurerer og indstiller efter dine ønsker og behov
Vi tager udgangspunkt i de forprogrammerede standardværdier og konfigurerer og indstiller klippetider efter dine ønsker og forholdende i haven, for at sikre den bedst mulige dækning af din plæne.
Vi tilslutter og tester
Vi tester, at din robotplæneklipper starter, stopper og returnerer til ladestationen.
Vi rådgiver i brug og vedligehold
Vi instruerer dig i teknikken, de basale funktioner og vedligehold, så du fremover er klædt på til at betjene din nye robotplæneklipper.
For at vi kan komme til at installere din nye robotplæneklipper skal du sørge for at:
dinrobot.dk tilbyder en individuelt tilpasset forberedelse af din græsplæne, så den er helt klar til installationen af din nye robotplæneklipper:
Prisen afhænger af flere faktorer,
bl.a. areal, kompleksitet, tilgængelighed, omfang, mv.
- Du skal være hjemme under hele monteringen.
- Efter endt installation, vil du blive bedt om at kvittere for at installationen er gennemført.
Læn dig tilbage og nyd resultatet
Når installationen og monteringen af din nye robotplæneklipper er færdig, er du klar til at nyde at du ikke selv skal sørge for at klippe din græsplæne.
Dårligt vejr
I tilfælde af dårligt vejr på installationsdagen og/eller ved en vurdering af forhold der gør at installationen ikke kan gennemføres optimalt, forbeholdes ret til uden varsel at udskyde installationen.
Kan en installation ikke gennemføres pga. dårligt vejr, vil en ny installationsdag skulle aftales.
Dinrobot.dk forventer dog at kunne gennemføre installationen indenfor 8 hverdage efter den oprindeligt planlagte installationsdag.
Forbehold ifm. installation og montering af robotplæneklipper
Dinrobot.dk er ikke ansvarlige for skader på planter, belægningssten eller andet, som efter ønske optages, flyttes eller beskæres.
Hvis haven ikke er forberedt til montering, som anført ovenfor, forbeholder vi os ret til at opkræve betaling for forgæves fremmøde. Se pris for forgæves kørsel/fremmøde nedenfor.
Ny aftale om montering er herefter nødvendig.
Vi kan afvise at gennemføre monteringen, såfremt vi vurderer at forhold i haven ikke gør det muligt at opnå et tilfredsstillende resultat.
Kontrollér og overvåg din robotplæneklipper med telefonen
Med AL-KO InTouch app kan du kontrollere og overvåge din robotplæneklipper med din smartphone. Du kan finde app´en dér hvor du henter dine andre apps.
Skal vi hjælpe med opsætning af AL-KO InTouch app?
Vi tilbyder at opsætte din robot på AL-KOs InTouch app ifm. installationen.
Opsætning forudsætter at app´en er downloadet til din smartphone, at du har oprettet en brugerprofil og at din smartphone er tilsluttet WiFi.
Du skal også sørge for at dit netværksnavn og kodeord til dit WiFi er tilgængeligt.
Krav til din smartphone og router/WiFi
AL-KO InTouch app er designet til smartphones med:
- Android fra Version 6.0
- iOS fra Version 9.0
Det er muligt at enkelte smartphone fabrikantkonfigurationer kan begrænse funktionen.
Din router skal kommunikere med 2,4 GHz. 5 GHz er ikke understøttet.
Ved opsætning af AL-KO InTouch app, skal evt. firewall og VPN være slået fra.
En robotplæneklipper er en effektiv og pålidelig hjælp til at holde græsplænen pæn og velplejet. Men som med alt andet teknologi, er en robotplæneklipper ikke fuldkommen.
En robotplæneklipper kan ikke klippe helt til kanten
Når din robotplæneklipper klipper græsset, vil den efterlade en mindre uklippet kant uden for det afgrænsede arbejdsområde samt op ad træer og faste forhindringer.
Dette område bør derfor jævnligt klippes med en græstrimmer efter behov.
Har du ikke en græstrimmer, kan du købe en hos os. Se pris i tilbuddet.
Går robotten i stå, sidder den fast eller melder den fejl
Før du giver dig i kast med at forsøge at rette en fejl på din robotplæneklipper, anbefaler vi at du læser brugsvejledningen grundigt igennem. I forbindelse med installationen, modtager du samtidig en forenklet brugsvejledning, der burde kunne dække de daglige behov.
Du har altid fri telefonsupport i 30 dage efter installationen. Denne kan udvides ved tegning af serviceaftale.
Vær opmærksom på, at genbesøg efter endt installation med henblik på ændringer af installation, omprogrammering, fejlrettelser som følge af forkert brug, fastkørsel, mv., afregnes efter de til enhver tid gældende takster.
Hvad koster en robotplæneklipper i drift
En robotplæneklipper koster ca. 125,- kr. årligt i strømforbrug.
En robotplæneklipper består også af mange forskellige dele og komponenter. Og en gang imellem er der noget der skal udskiftes, fordi det enten er slidt eller går i stykker.
Du skal derfor forvente løbende omkostninger til skift af knive min. 1 gang årligt, slid- og reservedele samt evt. serviceaftale og vinteropbevaring.
I vores serviceaftaler er et årligt skift af knive inkluderet.
Forsikring af din robotplæneklipper
Din robotplæneklipper er hos de fleste forsikringsselskaber dækket af din indboforsikring.
Vi anbefaler dog at du forhører dig hos dit eget forsikringsselskab omkring din dækning.
Service, vinteropbevaring og reparation
dinrobot.dk er autoriseret servicepartner for AL-KO robotplæneklippere.
Det betyder at vi har gennemgået uddannelse i robottens opbygning og funktioner samt afhjælpning og reparation af fejl og nedbrud.
Vi tilbyder et udvalg af serviceaftaler, både med og uden vinteropbevaring.
CVR.nr.: 44470756
følg os
(c) copyright 2024 - dinrobot.dk | Design: Halo Management